OM DET AT ” MALE” - med et kamera!
Mennesket har fra ”tidernes morgen”, ønsket at udtrykke sig musisk, hvadenten det er på instrumenter, med stemmen (sang), kropsligt i form af dans, eller med at gengive virkeligheden i form af tegn, figurer og tableauer.
Det har vi set utallige beviserpå i bøger og tidsskrifter, hvor arkæologer og andre har gengivet og omtalt de mange fund, der er gjort igennem de sidste par hundrede år, i huler og på tavler og stenmure, bl. a. i Sydfrankrig.
Også idag, er der selvfølgelig mange mennesker der har behov for at udtrykke sig kreativt. Og især indenfor den såkaldte ”moderne” malerkunst, hører man ofte udsagn som: ”det kan ethvert barn da male”, og ”det kan jeg da gøre ligeså godt”.
Indenfor kunstretninger som f.eks. ekspressionismen, impressionismen, surrealismen og kubismen, hører man ofte udtalelser fra kunstnerne som: ”Jeg maler det jeg ser, og sådan som jeg ser det”, altså den subjektive virkelighed. (Eller den overnaturlige virkelighed).
Men man kunne også vende hele det synspunkt om, og sige: Vi mennesker behøver slet ikke at gøre os umage for at rekonstruere virkeligheden – for at få ”kunst” ud af det. KUNST, som vi tager med hjem i stuerne eller hængerop på arbejdspladser og på offentlige institutioner.
Ordet ”kunst” kommer af kunstig, altså det modsatte af naturlig. På engelsk artificial, deraf ordet art og artist. Men er man kun kunstner, når man gengiver naturen eller andre motiver kunstigt og med pensel?
Det mener jeg ikke nødvendigvis.
Jeg vil gerne gå den modsatte vej, idet jeg igennem en del år har leget med den filosofi, at der rent faktisk er så mange smukke motiver ude i virkeligheden, at jeg hellere vil gengive den ”naturlige” virkelighed, end forsøge at male virkeligheden, så den bliver ”kunstig”.
Derfor har jeg de senere år forsøgt at indfange den abstrakte ”kunst” ude i naturen, og i det offentlige rum med mit kamera, i stedet for med en pensel.
For naturen og det offentlige rum er fyldt med gode motiver og tableauer – ja ofte direkte skønhed - det er bare om at få øje på den!
”Jeg kalder det skønheden i hverdagen – det smukke forfald”!
Bodil Høegh-Guldberg.
Fotograf